Klik for at komme tilbage til forsiden

ronnebaer

Kunstforeningens arrangementsprogram for andet halvår 2011.


Arrangement nr. 1 – torsdag d. 15. september kl. 16.30 til ca. 17.30

Omvisning på udstillingen: Honoré Daumier – Karikaturens mester, på Gl. Holtegaard 14/1 – 13/3

Den franske kunstner Honoré Daumier (1808 – 1879) var en af sin tids mest indflydelsesrige satiriske tegnere. Hans karikaturer af samtidens borgerskab var på en gang frygtede og beundrede, og hans kritiske fremstilling af tidens politiske elite kom til at præge en hel epoke i Frankrigs historie.
Udstillingen genskaber skæret fra 1840’ernes parisiske cafeliv, hvor der sjældent var langt fra tanke til politisk handling.
Minimum 15 deltagere. Maksimum 25 deltagere
Pris for medlemmer kr. 20,- / gæster kr. 30,- (entre til museet og et glas cider inkluderet)
Mødested: Gl. Holtegaard


Arrangement nr. 2 – fredag d. 16. september til søndag d. 18. september

Adgangsbillet til kunstudstillingen ”Art Copenhagen – The Nordic Art Fair 2011” i Forum

Danmarks største salgsudstilling af nyere kunst.
Vi har erhvervet 15 adgangsbilletter, som hver gælder for 2 gæster, så i bedes slå jer sammen to og to om bestillingerne.
Billetterne gælder i hele udstillingsperioden.
Maksimum 30 deltagere
Pris for medlemmer kr. 10,- / gæster kr. 20,-
Mødested: Forum på Frederiksberg


Arrangement nr. 3 – tirsdag d. 4. oktober kl. 19.30 til ca. 22.00

Foredrag om moderne portrætkunst ved Kunsthistoriker Mikael Bøgh Rasmussen

Portrættet har i årtusinder været en af de vigtigste kunstgenrer. Dets afhængighed af at ligne den, det afbilder, har dog gjort, at det af moderne kunstnere ofte er blevet anset for uinteressant måske endda som ”brugskunst”. Hvordan kan denne bundethed til forbilledet forliges med kunstnerisk frihed og personligt udtryk?
Foredraget vil dels komme ind på denne problemstilling, (herunder: hvad vil det egentlig sige at et kunstværk ligner nogen ?), dels give eksempler på de sidste 100 års moderne portrætkunst, der viser, hvor frugtbart og kunstnerisk interessant kombinationen ’portræt og moderne kunst’ kan udvikle sig.
I pausen byder Søllerød Kunstforening på vin / øl / vand.
Maksimum 100 deltagere
Pris for medlemmer og gæster: gratis, men tilmelding til arrangementet nødvendig
Mødested: Søllerød kirkes sognegård, Søllerødvej, 2840 Holte


Arrangement nr. 4 – fredag d. 28. oktober kl. 14.00 til ca. 16.00

Omvisning i museet for Dansk Bladtegning ved Pelle Sadolin

Museet for Dansk Bladtegning åbnede i Det Kongelige Bibliotek i år 2000. Museets samlinger fokuserer på den journalistiske tegning, som den kommer til udtryk i dagblade, tidsskrifter og satiriske jule- og nytårshæfter. Museet rummer i dag over 200.000 værker af mere end 100 kunstnere og viser løbende nyerhvervelser og aktuelle udstillinger.
Efter omvisningen serveres kaffe / kage
Efter besøget på museet vil der være 1 times rundvisning med guide i den oprindelige biblioteksbygning fra 1906, den spændende tilbygning ”Den Sorte Diamant” fra 1999 samt i det gamle bogmagasin ”Danske Sal”.
Minimum 15 deltagere, maksimum 25 deltagere
Pris for medlemmer 110,- gæster 130,-
Mødested: I foyeren ved boghandlen på Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant, 67 Søren Kierkegårds Plads, København ( 13:45 )


Link til billeder ... (Preben Olesen)


Arrangement nr. 5 – lørdag d. 5. november / søndag d. 6. nov. begge dage kl. 11.00 til 16.00

Søllerød Kunstforenings årlige store Kunstnermarked på Havarthigaarden

For tiende gang afholder Søllerød Kunstforening Kunstnermarked på Havarthigaarden.
Der er åbning og fernisering af Kunstnermarkedet ved formanden for Rudersdal kommunes Kultur- og Fritidsudvalg Jens Bruhn lørdag d. 5. november kl. 11.00.
Søllerød Kunstforening byder herunder på et glas vin / vand.
Godt 30 kunstnere og kunsthåndværkere af alle kategorier vil fremvise og sælge deres mange kunstværker fordelt i alle Havarthigaardens lokaler.
Cafeen vil under hele udstillingsperioden være åben for servering af lette frokostretter / vin / øl / vand / kaffe / kager.
Kunstforeningens medlemmer vil senere få tilsendt Kunstnermarkedets store farvelagte udstillingsfolder med oplysninger om alle udstillerne m.v.
Der er fri adgang til Kunstnermarkedet.
Havarthigaardens adresse: Havarthivej 6, 2840 Holte.


Link til billeder ... (Preben Olesen)


Arrangement nr. 6 - onsdag d. 23. november kl. 17.00 til ca. 18.00

Helene Schjerfbeck (1862 – 1946) på Ordrupgaard

Ordrupgaard præsenterer et udvalg af den berømte finske maler Helene Schjerfbecks betydeligste værker og viser essensen i hendes originale bidrag til modernismen.
’Tag Frida Kahlos liv og Edvard Munchs øje og få en målestok for Helene Schjerfbecks værk’. The independent, 2003
Vi besøger udstillingen med omvisning.
Restauranten er åben til kl. 19.00. Derfor er det muligt – for egen regning – at slippe for at lave middag derhjemme.
Minimum 15 deltagere maksimum 25 deltagere
Pris for medlemmer kr. 100,- / gæster kr. 120,-
Mødested: Ordrupgaard


 

sideafslutning