Klik for at komme tilbage til forsiden

 

ronnebaer

Kunstforeningens arrangementsprogram for andet halvår 2014.


Arrangement nr. 1. – Torsdag d. 21. august kl. 17.00

 

Fernisering på udstillingen ”Venedig - Syndromet” på Gl. Holtegaard

 

Storhed og fald i kunstens Venedig

 

Alle har vi vores egen historie om Venedig ! De, der har besøgt byen, er blevet ramt af dens skønhed, de overdådige bygningsværker, charmerende gyder og svungne kanaler med turkisgrønt lagunevand, der spejler solens stråler. Vi overvældes af æstetiske sanseindtryk, og det er den fascination, det syndrom, som er udgangspunkt for Gl. Holtegaards store udstilling.

 

Venedigsyndromet – Storhed og fald i kunstens Venedig præsenterer et udvalg af de mange kunstnere, som siden det 18. århundrede har portrætteret den magiske by. Udstillingen berører Venedigs storslåede arkitektur, fantastiske fester og gådefulde stemninger, men afslører også de mindre flatterende sider af byen, der som vor tids Atlantis er truet af forurening, klimaforandringer og masseturisme.

 

Udstillingen viser værker fra omkring 1750 til 2013 af bl. a. Canaletto, P.C. Skovgaard, Wilhelm Marstrand, Christian Købke, J.F. Willumsen, Pipilotti Rist, Palle Nielsen, Viggo Rivad, Per Kirkeby og Alfredo Jaar. 

 

Søllerød Kunstforening samarbejder med Gl. Holtegaard om udstillingen, og medlemmerne indbydes derfor til at deltage i ferniseringen og har derefter fri adgang til udstillingen i hele udstillingsperioden 21. august til 14. december.

Udstillingskataloget kan erhverves af medlemmerne til halv pris.

 


Arrangement nr. 2. – Tirsdag d. 9. september kl. 17.00

 

Omvisning på udstillingen ” Venedig - Syndromet” på Gl. Holtegaard

 

Storhed og fald i kunstens Venedig

 

Efter at have smagt Gl. Holtegaard’s cider får vi en grundig omvisning på udstillingen af museets direktør Maria Gadegaard.

 


Arrangement nr. 3. – Torsdag den 25. september kl. 10.00 – 15.00

 

Kunstnerværkstederne Kronværket, frokost og M/S Museet for Søfart

 

Tidsplan:

Kl. 10.00                        Vi mødes ved indkørslen til parkeringspladsen ved Søfartsmuseet og vandrer ind på Kronborg Slot til Kunstnerværkstederne på Kronværket

                                           Husk at betale parkeringsafgift.

Kl. 10.30 – 12.30            Besøg på kunstneren Flemming Stensballes atelier. Derefter vil han vise os rundt på de andre værksteder, hvor forskellige kunstnere vil være til stede

Kl. 12.30 – 13.45            Frokost på restaurant KRONE B, Kronborg Slot. 3 stk. smørrebrød + øl/vand

Kl. 13.45 – 14.00            Vandring til Søfartsmuseet

Kl. 14.00 – 15.00            Guidet rundvisning på M/S Museet for Søfart tegnet af Bjarke Ingels

Kl. 15.00 – 16.00            Fri leg hvis man orker mere.

Forslag:

Fordybelse i museets udstilling, kaffe i cafeteriet, rundtur om Kronborg Slot på de ny indviede bastioner, lmgreen & Dragset stålblanke statue ”Han” fra 2012 (Den

lille havfrue i maskulin udgave) ved Kultur Værftet, Helsingør Værftsmuseum med den ny indviede bronze skulptur ”4 skibsværfts arbejdere” af den færøske  kunstner Hans Pauli Olsen eller Øresunds akvariet ved lystbådehavnen

 


Arrangement nr. 4. – Tirsdag d. 7. oktober kl. 19.30 – 22.00

 

”Asger Jorn på Læsø”.  Foredrag ved Lars Morell

 

I år er det 100 år siden Asger Jorn blev født, og det vil SKF gerne markere med et foredrag om den store danske kunstner.

Vi har i den anledning inviteret idéhistorikeren og forfatteren Lars Morell (f. 1956). Han har arbejdet 16 år på Århus Universitet, de to første år som idéhistoriker, resten på Romansk Institut. Omkring 2000 besluttede han sig for at ernære sig som forfatter. Han har indtil videre udgivet knap 50 bøger skrevet på en ældre Olympic skrivemaskine.  Mandag den 3. marts 2014 på 100-års dagen for Asger Jorns fødsel udkom hans bog ”Asger Jorns kunst”, hvor forfatteren tolker og analyserer Jorns store indflydelse som maler, keramiker og forfatter.

Aftenens foredrag er baseret på bogen ”Asger Jorn på Læsø”, som udkom i 2102.  Maleren Asger Jorn købte i 1964 en ødegård på Læsø og brugte den som atelier indtil sin død i 1973. Her havde han et fornøjeligt og produktivt samarbejde med sin gallerist Børge Birch.

Lars Morell har kulegravet Jorns tid på Læsø og fortæller den dramatiske historie om hans sidste tid og kommer tæt på maleren som menneske, hans arbejdsmetode som kunstner og meningen med de billeder, han skabte på Læsø.

I pausen byder Søllerød Kunstforening på et glas vin.

 


Arrangement nr. 5. – Onsdag d. 22. oktober kl. 17.00 til ca.19.15         

 

Besøg hos Danske Bank.

Omvisning i Erichsens Palæ og Peschiers Gård.                

(Gentagelse af arrangement d. 3. april 2014.)  

Kongelig hofbygmester C.F. Harsdorff opførte to pragtgårde langs Holmens Kanal i nyklassisistisk stil som private boliger for Kongelig Agent Erich Erichsen og sweitzeren Pierre Peschiers. Den florisante handelsperiode i slutningen af 17-tallet havde gjort dem rige, og de indrettede palæerne med stor luksus. Erichsens Palæ er det bedst bevarede interiør med bemalede lofter og vægge udført af den franske modearkitekt Joseph-Jacques Ramée.

Omvisningen vil også indbefatte et kik på Danske Banks samling af klassisk modernistisk maleri.

Efter omvisningen vil der være en servering i bankens flotte lokaler af mad og drikke.

Rundvisningen varetages af Adam Grandjean, som varetager Danske Banks Kunstsamling. 


Arrangement nr. 6. - Lørdag d. 1. november  /  Søndag d. 2. november

begge dage kl. 11.00 til 16.00

 

Søllerød Kunstforenings årlige store Marked for Kunst og Kunsthåndværk på Havarthigaarden

 

Det er i år trettede gang Markedet for Kunst og Kunsthåndværk på Havarthigaarden bliver afholdt.

Der er åbning og fernisering af Kunstnermarkedet lørdag d. 1. november kl. 11.00.

Søllerød Kunstforening byder herunder på et glas vin / vand.

33 kunstnere og kunsthåndværkere af alle kategorier vil fremvise og sælge deres mange kunstværker fordelt i alle Havarthigaardens lokaler.

Cafeen vil under hele udstillingsperioden være åben for servering af lette frokostretter / vin / øl / vand / kaffe / kager.

 

Kunstforeningens medlemmer vil senere få tilsendt Kunstnermarkedets store farvelagte udstillingsfolder med oplysninger om alle udstillerne m. v.

 


 

 

Ekstra arrangement til november: Nærum skoles kunstsamling

Fredag d. 14. november kl. 17.00 til ca. kl. 18.00

 

Nærum skole er i besiddelse af en meget spændende kunstsamling, som er ophængt rundt omkring i skolens lokaler.

Samlingen er opbygget i perioden 1950 til 1991, hvor Nærum skole hed Nærumgårdskolen.

Grundstammen i samlingen er malerier af Henry Herup og Hans Scherfig, men der er også mange andre kunstnere repræsenteret.

 

Søllerød Kunstforenings første formand Jørgen Berg, der var skoleinspektør på Nærumgårdskolen fra 1964 til 1990, vil vise os rundt på skolen og fortælle om kunstnerne og kunstværkerne.

 

Før omvisningen byder kunstforeningen på en forfriskning i lærerværelset.

sideafslutning