Arrangementer

 

Arrangementsprogram for andet halvår 2015.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Arrangement nr. 1. – torsdag d. 20. august kl. 17.00 – 19.00

Fernisering på udstillingen ”COOL MODERNE” på Gl. Holtegaard

Art Deco i dansk billedkunst 1910 – 1940

Arrangementet afholdes udendørs med åbningstale ved Vibeke Petersen Gether

 

Verdensudstillingen i Paris 1925 blev startskuddet til stilbetegnelsen Art Deco, der kommer af Art Decoratif.

Over årrækken 1910 til 1940 tog massekulturen for alvor fat. Perioden rummer både de vilde 1920ere og 1930ernes depression. Art Deco blev i mange henseender også indledningen til popkulturen i 1960erne. Plakaten som fænomen kan betragtes som frontkæmper for art deco-maleriet.

 

Udstillingen på Gl. Holtegaard efterprøver nu art deco-begrebet på den danske billedkunst. Fokus er først og fremmest på maleriet og skulpturen, men der inddrages i mindre målestok også andre visuelle medier som arkitekturtegninger, fotografi, film, illustrationer, plakater og design.

 

COOL MODERNE præsenterer værker og arbejder af bl. a.: Franciska Clausen, Jais Nielsen, Svend Johansen, Rita Kernn-Larsen, Olaf Rude, Jean Gauguin, Harald Giersing, Johannes C. Bjerg, Gerhard Henning, Axel Salto, Arne Ungermann, Ejnar Utzon-Franck og Gerda Wegener.

 

Udstillingen er kurateret af seniorforsker Vibeke Petersen Gether og billedkunstner Nils Erik Gjerdevik i samarbejde med Gl. Holtegaard.

 

Søllerød Kunstforening har aftale med Gl. Holtegaard om udstillingen, og medlemmerne indbydes derfor til at deltage i ferniseringen og har derefter fri adgang til udstillingen i hele udstillingsperioden 21. august 2015 til 3. januar 1916.

Ved besøg på udstillingen skal medlemskab af Søllerød Kunstforening og medlemsnavn oplyses til receptionen inden for indgangen til Gl. Holtegaard.

Udstillingskataloget kan erhverves af medlemmerne af Søllerød Kunstforening til halv pris.

 

Alle Søllerød Kunstforenings medlemmer er inviteret

Gratis entre for medlemmer

Mødested. Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, 2840 Holte

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Arrangement nr. 2. – fredag d. 28. august kl. 8.30 – 16.00

 

Busudflugt til Roskilde

Bus fra Holte Station: Afgang kl. 8.30 præcis.

Vær opmærksom på, at der almindeligvis kun er få parkeringspladser i nærheden af stationen på dette tidspunkt. Der er mulighed for parkering på pladsen på Øverødvej over for Glarmesteren / Hobbybutikken samt på parkeringspladsen ved Søengen.

 

Skulpturbanken i Hyldespjældet, Albertslund: Kl. 9.00 – 9.45

Vi går en lille runde i Skulpturbanken, som er en stor åben udstilling, hvor anerkendte billedhuggere udstiller deres værker med salg for øje. Her er værker af 40 danske og internationale billedhuggere i et etableret samarbejde med Dansk Billedhuggersamfund.

 

Roskilde Domkirke: Kl. 10.30 – 11.30

Roskilde Domkirke er en attraktion i verdensklasse fyldt med fantastiske fortællinger fra danmarkshistorien. Domkirken er optaget på UNESCOs verdensarvliste og er en af de 12 danske attraktioner, der har fået tre stjerner i Michelin guiden.

Vi får en guidet omvisning i Domkirken. Her ser vi desuden Peter Brandes ”Kongeport”, hans glasmosaik vinduer med 150.000 anvendte stykker glas samt Bjørn Nørgårds udkast til Margrethe II’s sarkofag.

 

Museet for Samtidskunst: Kl. 11.45 -12.15

Museet, som ligger ved siden af Domkirken, blev i 1994 statsanerkendt som nationalt kunstmuseum for nyere samtidskunst.

Kvinder fik valgret i Danmark den 5. juni 1915. Derfor markerer Museet for Samtidskunst denne skelsættende begivenhed med udstillingen ”Kvinder frem!” – et møde mellem to generationers stemmer i kunsten, som stiller skarpt på kvinders position i kunst og samfund både historisk og i vores samtid.

 

Bus til Cafe’ KNARR: Kl. 12.15

 

Frokost på cafe’ KNARR: Kl.12.30-14.

Cafe’ KNARR ligger i tilknytning til Vikingeskibsmuseet, (museet skal ikke besøges). Her nyder vi stemningen på Museumsøen og spiser ”Ny Nordisk Vikingemad” serveret på ”bordplanke” sammen med et glas mjød. Maden forener maritim historie og vikingernes råvarer.

Benyt evt. lejligheden til at beundre langskibet ”Havhingsten” (32 meter), som krydsede Nordsøen på togterne i 2007 og 2008.

 

Galleri LABR: Kl. 14-15

Fra Cafe’ KNARR er der gå afstand til Galleri LABR, som er indrettet i det nedlagte og nu fredede Roskilde Gasværk fra 1854.

Det er et moderne galleri, der repræsenterer en bred, varieret vifte af etablerede og yngre kunstnere fra Danmark og udlandet i bygningens mange etager. I hovedlokalet er der en stor særudstilling med billed- og collagekunstneren Jan Klein. Hans velfungerende collager kan opleves på tværs af generationer og øvrigt ståsted.

Desuden er der et (måske) arbejdende glasværksted med to glaskunstnere, Snidtker Skak og Lene Bødtker med udstilling af deres værker.

 

Kaffe inden hjemkørsel.

 

Bus til Holte: Kl. 15.00

 

Ankomst Holte: Kl. 16.00

 

Minimum 30 deltagere / Maksimum 50 deltagere

Pris for medlemmer: kr. 400 / gæster kr. 500-

Prisen omfatter transport, entre, rundvisning, frokost med øl/vand, kaffe

Mødested: Holte Station på skovsiden kl. 8.20. Busafgang kl. 8.30

Obs ! Tilmeldingsfrist: Senest søndag d. 23. august.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Arrangement nr. 3. – fredag d. 11. september kl. 16.00 til 17.00

Omvisning på udstillingen ” COOL MODERNE” på Gl. Holtegaard

Art Deco i dansk billedkunst 1910 - 1940

 

Søllerød Kunstforenings medlemmer får en spændende omvisning på hele udstillingen.

 

Minimum 10 deltagere / maksimum 25 deltagere

Pris for medlemmer kr. 25,- / gæster kr. 50,-

Mødested: Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, 2840 Holte, hovedindgangen

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Arrangement nr. 4. – tirsdag den 6. oktober kl. 19.30 – ca. 21.30

”Min personlige livshistorie” foredrag ved kunstneren Martin Bigum

Til Søllerød Kunstforenings årlige foredrag om aktuel kunst har vi i år været så privilegerede, at Martin Bigum, også velkendt som deltager i fjernsynets kunstquiz, kommer og beretter om ’Min personlige kunsthistorie’, viser ca. 80 billeder og fortæller om nogle grundlæggende barndoms- og ungdomsinspirationer.

 

Martin Bigum vil tage udgangspunkt i de vigtigste værker fra 1990 til 2012 og klone dem med kunstneriske, personlige og samtidige faktorer og undervejs fortælle om idéerne og processerne.

 

Martin Bigum vil også komme ind på sin arbejdsdag, og hvorfor han helt basalt ikke kan være andet end billedkunstner og digter.

 

Som en følge af dette kommer han også ind på, hvordan det er nødvendigt hele tiden at revurdere eget greb i kunstens materiale og ånd for at finde nyt interessant kunstnerisk ståsted.

 

Martin Bigums ’lystvandring’ er et kig ind bag scenetæppet, om bag om malerierne og ind i individ, proces, værk og samtid.

 

Efter ca. 45 minutter er der en pause, hvor Søllerød Kunstforening serverer snacks og vin og vand.

 

Derefter afslutter Martin Bigum sin tour de force gennem sit spændende univers, hvorefter der er mulighed for at stille spørgsmål.

 

Martin Bigums meget roste kunstbog: Min personlige livshistorie” vil være til salg, og han har lovet

personligt at ville signere og dedikere de købte bøger.

 

Det skal nok blive spændende. Der er fri adgang til foredraget, men på grund af begrænset antal pladser er tilmelding nødvendig.

Maximum: Ca.100 deltagere Gratis adgang for alle, men tilmelding til arrangementet anbefales Mødested: Søllerød kirkes sognegård, Søllerødvej 13, 2840 Holte

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Arrangement nr. 5 – lørdag d. 24. oktober kl. 11.00 til ca. 13.00

Besøg på Edition Copenhagen

”Fra sten til litografi”

 

Peter Wissing fra Edition vil demonstrere, hvordan et litografisk tryk bliver til – fra sten til billede.

1. Kunstneren tegner/maler på den forberedte litografiske sten.

2. Derefter kemisk behandling.

3. Så gennem trykpressen et antal gange, alt efter hvor mange farver der skal bruges.

4. Efter flere gange gennem trykpressen har vi et flot litografisk tryk.

Vi ser værkstedet med de litografiske trykpresser, stenene (der er guld værd), farverne og hører om hvordan de fremstilles og blandes, det specielle papir, og hvordan kunstnerne og trykkerne arbejder med processen.

Vi ser rammefremstillingen.

Peter fortæller om hvordan Edition blev et af Europas bedste trykkerier, som samarbejder med danske og internationale kunstnere.

Endelig kan man se udstillingen i galleriet med de færdige værker.

Søllerød Kunstforening byder på kaffe og brød.

Minimum 20 deltagere / maksimum 35 deltagere

Pris for medlemmer kr. 50,- / gæster kr. 100,-

Mødested: Edition Copenhagen, Strandgade 66, 1401, København K

Nærmeste Metro station er Christianshavn st.

Der er en del parkeringspladser i området om lørdagen, men man kan også vælge at parkere på Papirøen mod betaling.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Arrangement nr. 6 - lørdag d. 7. november / Søndag d. 8. november

begge dage kl. 11.00 til 16.00

 

Søllerød Kunstforenings årlige store Marked for Kunst og Kunsthåndværk på Havarthigaarden

 

Det er i år fjortende gang Markedet for Kunst og Kunsthåndværk på Havarthigaarden bliver afholdt.

 

Der er åbning og fernisering af markedet lørdag d. 7. november kl. 11.00.

Søllerød Kunstforening byder herunder på et glas vin / vand.

 

33 kunstnere og kunsthåndværkere af alle kategorier vil fremvise og sælge deres mange kunstværker fordelt i alle Havarthigaardens lokaler.

 

Cafeen vil under hele udstillingsperioden være åben for servering af lette frokostretter / vin / øl / vand / kaffe / kager.

 

Kunstforeningens medlemmer vil senere få tilsendt markedets store farvelagte udstillingsfolder med oplysninger om alle udstillerne m. v.

 

Der er fri adgang for alle til markedet.

Havarthigaardens adresse: Havarthivej 6, 2840 Holte